Når du vælger hvilke tagrende, der skal monteres er det vigtigt at tagrenden klæder huset.
Skal tagrenden være halvrund eller arkitekttypen?
Skal den matche nogle bestemte farver?
Er der et materiale du foretrækker ?
Kan de nuværende rendejern genbruges ?
Du kan vælge tagrende i en farve, som der er andre steder på huset, eks. på døre og vinduer.
Hvis tagbelægningen er sort, vil en sort tagrende virke diskret, hvorimod en hvid tagrende vil virke mere synlig. Er det en murermestervilla, er valget nok en klassisk zinktagrende.
Er det sommerhuset, er der mange der vælger en hvid plastiktagrende.
Mulighederne er mange, men det vigtigste er selvfølgelig at den nye tagrende leder vandet væk og ser godt ud.
I mange tilfælde kan man genbruge de jern der holder tagrenden oppe, dette gøres ved at dække de gamle rendejern med en dækkapsel, eller simpelthen bruge dem som de er. Denne løsning er kun mulig i de tilfælde hvor faldet mod nedløb er korrekt.
Hvis du bor i nærheden af havet, skal du vælge zink, plastik eller kobber, da ståltagrender generelt ikke tåler saltpåvirkningen i længere tid.
For alle løsninger gælder at der er mulighed for at tilslutte regnvandstønder, så du kan vande i haven, og sparre lidt på vandregningen.
Regnvandstønder fås i forskellige materialer, og her skal nævnes 200 liters plastiktønder med aftapningshane, og udtjente vinfade af egetræ.
Mulighederne er mange, og jeg rådgiver gerne med henblik på den optimale løsning for dine nye tagrender.